Sådan undgår du overspringshandlinger når du skal læse op til indfødsretsprøven 2020

Aftensmaden skal bo bordet, børnene skal hentes, tøjet skal vaskes, bilen skal vaskes, bogen skal læses, spejlet skal pudses… Så skal der også lige være tid til at være social med vennerne eller kollegerne og du vil også gerne have noget dig-tid. Uha, der er mange årsager til at det kan være svært at forblive fokuseret på at læse op til indfødsretsprøven 2020 og det er så nemt at ty til det der kaldes overspringshandlinger – at du ender med at lave alt muligt andet end det du rent faktisk burde; at læse op til indfødsretsprøven 2020

 

Hvis du er en rigtig stjerne til overspringshandlinger, så kan det være en god idé at starte med at læse med herunder. Hermed får du nemlig et par nyttige tips til hvordan det kan blive nemmere eller mere overskueligt at komme godt i gang med at øve til indfødsretsprøven 2020. 

 

Vær organiseret

Det nytter ikke noget at have 100 bolde i luften på én gang. Du vil arbejde bedre, hvis du er fokuseret på én ting ad gangen. Prøv derfor at lave en en tidsplan i din kalender for din læsning op til indfødsretsprøven 2020 og hold dit fokus indenfor disse rammer.

 

Sæt simple mål for dig selv

En af de største årsager til at vi udsætter tingene er ofte at hele projektet synes at være en smule overvældende som helhed. Prøv derfor at sætte nogle mindre, simple mål for dig selv. For eksempel; “Idag vil jeg læse om vikingetiden” og så glem alt det andet og fokusér på den ene opgave.

 

Sæt en deadline for dig selv

Det er altid nemt at udsætte tingene til et ikke fastsat tidspunkt; “Jeg læser om det danske demokrati i løbet af måneden…”. Sandsynligheden for at det kommer til at ske, specielt hvis du synes det er et svært emne, er minimal hvis du ikke har en deadline.  Sæt derfor en specifik dato hvorpå du vil være færdig med at læse kapitlet og sæt eventuelt et mål om at være færdig et par dage før den valgte dato. På den måde kan du stadig nå det, skulle der dukke nogle uforudsete hændelser op. 

 

Undgå distraktioner

Hvis der er for mange distraktioner i hjemmet, så kan det være en god idé at tage indfødsretsprøvens læsemateriale med til biblioteket eller en café hvor du kan studere uden at blive distraheret af dine omgivelser. Det siger vel også sig selv, at du nok vil arbejde bedst når din telefon er helt slukket, specielt hvis du har tendens til altid at tjekke dine beskeder eller din mail. 

 

Tag en pause

Det er vigtigt at tage et pusterum en gang imellem for at undgå stress og en for tung arbejdsbyrde. Sæt derfor et ur eller en timer og når der ringes, så brug ti eller femten minutter på at lave noget andet, som får dig til at slappe af. 

 

Beløn dig selv

Alt læsning og arbejde er sjovere når der er belønninger på spil. Aftal derfor med dig selv, at du for eksempel vil give dig selv tid til at læse i din yndlingsbog eller tage på din yndlingscafé når du har færdiggjort et bestemt kapitel af indfødsretsprøvens materiale.

 

Læs det sværeste først

Det kan virke en smule demotiverende at læse det man synes er sværest først. Men, så snart det er gjort, så er det overstået! Herefter kan du fokusere på det som du har det nemmere ved og du vil finde, at du derved finder på færre grunde til ikke at skulle læse – for det sværeste er jo overstået. 

 

Fortæl nogen om dit mål 

Det er altid nemmere at overholde sine egne mål, hvis man har en person som kan holde én selv ansvarlig for dette. Vær derfor ikke bange for at fortælle din bedste ven eller din kæreste at du læser op til indfødsretsprøven. Hvem ved, det kan endda være, at der er hjælp at hente hos den anden person.